Hobby-Fuchsia logo

Hvem er Hobby gartneren

Hobby-Fuchsia logo

Lidt om hvem jeg er og hvorfor jeg har startet mit lille gartneri...
Jeg er efterhånden blevet over 50 år (føj, da) - ungerne er begge fløjet fra reden, manden har travlt med sit landbrug og tiden var så til at realisere en gammel drøm om et "kæmpe" drivhus. Da jeg er så heldig at bo på landet og samtidig har en tålmodig mand der "gerne" afstod det stykke jord der skulle til var det bare med at komme igang med byggeriet.
Det var faktisk først mens drivhuset blev bygget at ideen med at lave et lille gartneri virkelig tog fart - og siden ideen først var opstået var der ikke langt fra ide til handling. Med god og inspirerende hjælp fra min svigerinde der har gartneriet Staudemarken startede Hobby-Fuchsia op.
Den første tid med bygning af drivhuset var et sandt mareridt fordi vi kun kunne bygge i week-enderne og med efterårstorme der blæste lige så eget ned som vi byggede op strakte byggeriet sig over flere måneder men efterhånden fik vi da styr på det og i december 2001 blev huset færdigt.
Jeg arbejder i Aalborg hos Rohde & Schwarz Technology Center som Projekt supporter. Et arbejde hvor dagen mest tilbringes siddende og derfor er det virkelig rart at komme hjem og bruge energi og kræfter i og omkring drivhuset.
At det lige er blevet Fuchsia jeg slog mig på, var egentlig fordi jeg i mange år har haft så store fornøjelse af planten at jeg syntes jeg ville dele den glæde med andre. Desuden syntes jeg, at Fuchsiaen er lidt overset og at folks kendskab til Fuchsiaen strakte sig til de normale gængse som købes i butikkerne - altså det man populært kalder A-Z fuchsiaer og som er typer som Beacon Rosa o.l. Jeg vil gerne at man får øjnene op for de 1000 vis forskellige der findes og kan med glæde konstantere at nogle Nordjyder er blevet "omvendte"....

Tilbage til forsiden