|
Hvide Sande 2009
| ![]() |
I uge 39 gik turen til Fyn. Min bror Henning, min svigerinde og jeg har stiftet en klub "Vores Ferieklub", stiftende generalforsamling foregik på Majorgården i Oure . En dejlig gammel landevejskro med den
skønneste rigtige hjemmelavet mad. Sidste år var vi i Hvide Sande, i år gik turen så til Fyn, nærmere bestemt til Lundeborg. Vi havde lejet et sommerhus - det var nu ikke noget specielt, men vi er heldigvis
gode til at finde det positive selv når det ser sort ud, så det var alligevel en skøn uge med masser af gode oplevelser - vi nåede ikke engang alt det vi havde planlagt, for det ene førte noget nyt med sig.
F.eks. brugte vi en hel eftermiddag på et spontant besøg hos et dejlig Fuchsia ægtepar, der bød på kaffe, hjemmebagte boller, hjemmelavet vindrue gele og hjemmelavet rygeost. Det viste sig, at det var
Annette´s far - og hvem er så lige Anette? Det er en Fuchsia som vi er flere danskere der kender - men som vi ikke kan finde i bøgerne. Det bliver Anette ikke mindre smuk af og et nyt ekspemplar kom da
også med i bilen hjem.
Besøget kom kun i stand fordi vi var kørt forkert, og så kom vi forbi en have hvor jeg kunne se gennem hækken - så "hold ind, bror - der er fuchsia", og sød som min bror jo er, så bakkede vi og vupti - der
lå Sønderlund Fuchsiahave som Aase og Hans Ove Drejer har. Hans Ove gik i haven, så vi vovede at kikke nærmere, det blev en af feriens bedste oplevelser. Mage til gæstfrihed skal man lede længe efter, vi fik mangen
en god snak (og en god kaffe tår) - sådan var det med alle vi mødte på Fyn - et skønt folkefærd. Hans Ove har lavet Anette blomsten, så det var skønt at møde ham og bestemt lige så meget at møde hans
kreative kone Aase, der er meget
kreativ - tænk, at udnytte havens resourcer så godt som hun kan. Hos dem fik vi brochurer over steder der var værd at besøge, så vi brugte en dag på at køre til Vissenbjerg i den Botaniske HAve -
hvilken have vi der fandt.
Den flotteste japanske have vi indtil nu har set - den er lavet med nænsomhed og i respekt med naturen, så man føler ikke det er noget kunstigt der. Og aldrig har vi set så store og rolige Koi karper -
da vi var færdige i
haven havde vi sørme brugt over 2½ time der. Sådan var det hele ugen - Damestenen i Hesselager, Tåsinge (hvor vi reddede os 2 flotte Abe træer til billige penge), Valdemars Slot og flotte kirker med smukke
udsigter og udsmykninger,
selvfølgelig skulle vi besøge Egeskov Slot også - mest fordi min bror gerne ville se de gamle biler m.m. og prøve labyrinten, hvor vi selvfølgelig blev rundtossede og måtte give op med at finde gennem den.
Fuchsia haven vælger jeg klogeligt at undlade at nævne! Nyd billederne fra vores ferietur -